Här ett brev som Hans skickade till Poul Henningsen hos Louis Poulsen & Co. A/S Detta utdrag nedan trycktes i deras tidskrift PH-Nyt i mars 1966
Fra Sverige har vi modtaget: Käre gamle PH Det närmeste jeg er kommet til Ölhunden” i de svenske sang- og salmeböger er ”På vossevangen der vil jeg bo”. Gör oss den tjeneste at trykke ”Ölhunden i PH-Nyt. Det er topaktuellt efter at vi har fået mellemöl, og foruden svenskere skulle det sikkert gläde mange nordmänd om söndagen. Som tak hälder jeg en Tuborg ned i konvoluttens venstre hjörne. Venlig hilden fra Sverige. Vi köper mange PH-lamper!	Kœre Hans Gade Jeg er rørt over, at der virkelig er nogen som arbejder for, at ølhunden skal blie nordisk fœlleseje. Melodien er en italiensk serenade, som Herold indsang på en plade. Den danske text var: Oh Caramela ... Jeg er glad for, I køber PH-lamper!
Hans Gade	Venlig hilsen Poul Henningsen		Poul Henningsen
Ølhunden
Når din hals er en hal meter nedløbsrør og din tunge er som en galosche når din drøvel er stor som en briosche så’r det organet der er løbet tør. Så’r det ølhunden, der glammer, så’r det bejerens time min ven, så’r det derfra det stammer høer nu gøer den og teer sig igen. Stang den en bajer, for’den ikke skal helt sygne hen. Mœrk så, hvor den leger, ja, no logrer den fame me halen.	Så’r der dem som nøjs mœ’en cigarhund som der bider på tungen og vrisker. Nå, det vigtigste er jo man har hund om det kun er en dobermanspilsner. For såd’n som ølhunden ka glamme så ka alt andet vœre det samme end osse kvinder blir for mig kun til tågede minder og guld og søl kun gravens rust som fortœres af møl kun. Mig og så min ølhund syns nu morgenstund helst skal ha en øl i mund.
Når du bades i ølsvedens pinsler, og du kaster dig frem og tilbasje, så’r det dyret, der laver ravasje, så’r det hunden, der krœver sin pilsner. Så’r det ølhunden, der glammer, tør du møde dens duggede blik, så’r det halsbåndet, der strammer, hør dens hulkende hik efter hik. Fru Agnes Schmitto, som beskytter den mindste moskito, tilbeder vi to, sel en ølhund har hjerte og dito.	Der er folk, der går rundt med en afholdshund, Som der hverken gøer til eller fra, lad os samle os i denne alvorsstund og hyle vor Grand Danois. Ølhunden glammer, og den fylder mit liv med musek, tœnk, om den ble tammere, eller hvis den gak hen og så gek! Lige fra vuggen, har jeg lyttet til ølhundens sukken, Tœnk, når man får trukken allersidste øl op og har drukken den.
Danmark
Back File: Hans_olhunden.htm Created: 3 Juni 2013 Last update : 3 Juni 2013